Domaine Durieu, Lucile Avril 2014, Châteauneuf du Pape
Pris: 715 kr. (magnumflaske)
noerkofod.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Mourvèdre og Syrah
2014 var en knap så vellykket årgang i det sydlige Rhône, men man skal passe på med den slags generaliseringer, for denne special-cuvée fra Domaine Durieu i magnumflaske har bestemt noget at byde på.
Nok er den mere underspillet end neuf’erne fra bulderbasse-årgangen 2015, men den har alligevel en dyb, moden duft. Først lidt støvet, herefter kommer nuancer af brombær, kirsebær og chokolade. I munden er vinen på ingen måde tung – nærmere elegant med en kontrolleret sødme og noter af kirsebær, lys og mørk chokolade og forfriskende provenceurter. Drikkeklar og lækker.
Alkohol: 15 pct.