Bosquet des Papes, Cuvée Tradition 2016, Châteauneuf du Pape
Pris: 399 kr.
www.vinslottet.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah og Mourvèdre
Stjerneårgangen 2016 har frembragt et væld af vidunderlige châteauneuf’er, men denne old school-udgave fra Bosquet des Papes indfrier ikke helt forventningerne. Måske fordi den i virkeligheden har brug for mere tid til at udvikle sig.
Dufter interessant af syrlig blomme og kirsebær, umoden figen og fugtig efterårsskovbund tilsat et strejf af chokolade. Smagsmæssigt svulstig og alkoholisk. Vinen river lidt i halsen, og noter af chokolade og mørk bærfrugt leverer kun sparsom sødme. Vinens tanninstramhed vil uden tvivl give problemer, når der kommer rødkål og brunede kartofler på bordet. Gem og nyd om fem år.
Alkohol: 15 pct.