Dutcher Crossing, Cabernet Sauvignon 2016, Proprietor’s Reserve, Dry Creek Valley
Pris: 299 kr.
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Cabernet sauvignon og Syrah
Denne cabernet sauvignon fra Dry Creek Valley i californiske Sonoma har fået et splash syrah over i hatten, hvilket giver en højpotent sag med knald på den sødmefulde, mørke bærfrugt. Desværre har vinen også en del jammy tendenser. Det mærkes allerede i den tunge duft af sveskeblomme og vanilje. Syrah’en kan formentlig tilskrives det opkvikkende indslag af finkværnet peber. I munden dominerer vanilje- og chokoladenoterne, og kombineret med et koncentrat af konfiterede solbær og brombær overtræder vinen min sødmegrænse. Også alkoholen er til den heavy side og bider noget fra sig.
Men når dette er konstateret, må jeg erkende, at en barbecuemarineret bøf næppe kan få en bedre ledsager. Det gode ved det er, at du kan nøjes med et enkelt eller to glas. Herefter er du så mæt af vin, at du bare længes efter en kold øl.
Alkohol: 15 pct.