La Ferme du Mont, Vendange 2019, Châteauneuf-du-Pape
Pris: 329,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah og Mourvèdre
Ikke alle årgange af châteauneuf du pape er lige til at gå til som helt unge, men 2019-årgangen har tilsyneladende denne egenskab. I hvert fald når vinen kommer fra La Ferme du Mont, som har begået en moderne neuf i en let og tilgængelig stil, men med de kvaliteter, du med rette kan forvente af en sådan vin.
Duften rummer fin bærfrugt og indslag af tørrede urter. Blød og rund med en overvægt af mørke kirsebær. Smagsmæssigt får du en flot, balanceret frugtsødme. Masser af hindbær og et strejf af rabarber. Urterne er på plads, og det samme gælder syren, så der er intet at sætte en finger på. Lækkert, lækkert, lækkert!
Alkohol: 14,5 pct.