Cuvée du Marot 2016, Cave de Visan, Visan Côtes du Rhône Villages
Pris: 95 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah og Mourvèdre
En côtes du rhône villages-vin med eget kommunenavn – i det her tilfælde Visan – er som regel i den bedre ende af kvalitetsskalaen, og selv om vinen er resultatet af et kooperativt samarbejde mellem flere vinbønder og altså ikke stammer fra én producent, holder den et nogenlunde niveau. 2016 er som bekendt en flot årgang også i det sydlige Rhône, hvilket til dels fornemmes i denne udgave – med den tilføjelse, at vinen skal drikkes nu, ikke om to eller fem år.
I næsen mørk, moden og tung med karakteristiske brombærtoner, nuancer af blåbærsuppe og et lettere karamelliseret udtryk. Smagen rummer nogen sødme og gode krydderier, men også en del udtørrende tanniner. Frugten er på kanten til overmoden, og der er ikke megen syre til at stå imod med. Vi ender på 4 små stjerner.
Alkohol: 13,5 pct.