Domaine Alary, La Brunote 2015, Cairanne
Pris: 125 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Mourvèdre og Carignan
Skal du vælge vin til de tungere efterårsretter med mørk og kraftig sauce, er denne økologiske rhônebasse fra den fremragende 2015-årgang ikke noget dårligt bud. Vinen i sig selv fremstår ganske mørk og varm. I duften fornemmes let brændte noter og indslag af brombær, mørke kirsebær og espresso. Frugten er ganske dyb, og selv om vinen er heavy, bliver det aldrig for meget – i hvert fald for min smag. De mørke bær går igen i smagen tilsat et let urtet strejf og et drys af fint malet peber.
En tæt og spicy sag, som ikke udstråler egentlig elegance, men alligevel charmer sig igennem, når de mere rustikke retter kommer på bordet.
Alkohol: 14,5 pct.