Turley, Zinfandel 2015, Napa Valley
Pris: 400 kr.
kkwine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Zinfandel
Zinfandel er den oplagte grillvin, men går man efter svulstige, sødmefulde frugtbomber af den slags, der nærmest skal vrides ud flasken, er det næppe Larry Turleys vine, man skal have fat i. Han kan nemlig noget helt særligt, som mange californiske zinfandel-producenter ikke magter: Han laver vin – ikke marmelade.
Denne version har en moden, teglfarvet kant og duftnoter af syrlige mørke bær, stald, krydderier og urter. I munden fornemmes en kontrolleret, svagt svesket sødme. Kirsebær, blomme og brombær boltrer sig i et spicy miks af julekrydderier og peber. Fyr op i grillen – denne vin kan klare det hele.
Alkohol: 14,5 pct.