
Bosquet des Papes 2021, Châteauneuf-du Pape
92+
Pris: 404 kr.
www.vinslottet.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah og Mourvèdre m.fl.
2021 er ikke den festligste årgang i det sydlige Rhône, men med en châteauneuf fra Bosquet des Papes går du sjældent galt i byen.
Ret tilbageholdende i duften med et lidt urtet præg. Den skal have tæsk i glasset, før frugten fornemmes, men gradvis støder aromaer af boysenbær og kirsebær til. Smagen har noter af særdeles modne brombær, mørke kirsebær, boysenbær og sveske, og vinen balancerer på kanten af det meget sødmefulde og jammy, så drik den sval. Stadig til den ungdommelige side. Et godt glas til andeconfit eller porchetta.
Alkohol: 15 pct.