Chateau de Rouanne 2018, Vinsobres
Pris: 199 kr.
www.vinslottet.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Mourvèdre og Syrah
Rhône-distriktet Vinsobres er sjældent fremhævet som noget stort, men når mesteren bag topdomainet Saint Cosme, Louis Barruol, har en finger med i spillet, bør man absolut spidse munden.
Denne udgave fra hans nyeste ejendom er old school på en ret lækker måde. I næsen rustik, tung og en smule stram med indslag af mørke bær, støvede provencalske urter og kamfer. Smagen har et dejligt funky præg. Mørk, tæt og let sødmefuld med flot koncentration af kirsebær-, brombær- og boysenbærnoter. Vin, som man lavede den i de gode, gamle dage.
Alkohol: 14,5 pct.