Estampa, Gran Reserva 2019, Marchigüe, Valle de Colchagua
89
Pris: 89 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Carmenere, Syrah og Cabernet sauvignon
Carménère-domineret chile-vin med et mørkt og let spicy udtryk. Solbær, solbærblade og et mintet strejf tegner duftprofilen. Smagen buldrer løs med solbær – modne, men med en vis kølighed. Der er styr på sødmegraden. I finishen lidt grøn urt.
Vinen har medium koncentration og begrænset længde. Til gengæld god friskhed. Server den ved 16 grader til eksempelvis wienerschnitzel.
Alkohol: 13,5 pct.