
Château Grand Moulin Macquin 2015, Montagne Saint-Emilion
Pris: 93 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot og Cabernet sauvignon
Jeg har tidligere anmeldt årgang 2016 fra samme chateau og var ikke ligefrem begejstret. I 2015-udgaven er der heldigvis lidt mere at komme efter, og til en wienerschnitzel en torsdag aften kunne jeg sagtens finde på at indtage et par glas af denne udkants-saint-emilion.
Duften er klassisk bordeaux: Solbær, støvede grønne blade, blomme og lidt chokolade og kaffe. Årgangens varme fornemmes, og der er pæn modenhed og væsentlig mere dybde end i 2016’eren. Mellemlang smag med en spicy og lettere stilket afslutning. Et acceptabelt glas. Vi klatrer lige op på fire stjerner.
Alkohol: 14,5 pct.