
Finca la Recorba, Rosado 2024, Pradorey, Ribera del Duero
88
Pris: 169 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Tempranillo, Merlot og Albillo mayor
Ribera del Duero er kendt for sine kraftige tempranillo-rødvine, men visse producenter gør sig også i en særlig type roséer. De er væsentligt mørkere og tungere og fungerer bedst sammen med mad.
Pradoreys udgave dufter parfumeret af jordbærsaft og -coulis, vandmelon og urter, primært anis. Munden er fedmefuld med koncentrerede noter af jordbær, kirsebær og granatæble. Jeg fornemmer nogen sødme og en vis bitterhed i finishen. Et fint match til rejer i hvidløg eller ibericoskinke.
Alkohol: 15 pct.