Aussières, Rosé 2019, Domaines Baron de Rothschild Lafite, Pays d’Oc
Pris: 75 kr. (v/ 2 fl.)
skjold-burne.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Mourvèdre og Cinsault
Nej, der er ikke tale om roséudgaven af Château Lafite. Vi er helt ude i yderste led af foretagendet og har her at gøre med en ordinær sydfransk landvin, som det hed i gamle dage.
En anelse tør og rustik i duften med neddæmpede frugtnoter i form af ribs, granatæble og melon. Smagen byder på en let tranebærbitterhed og indslag af ribs og fortyndet jordbærsaft. Afslutter stramt og gør i det hele taget ikke meget væsen af sig. Ikke just indbegrebet af en hyggerosé på terrassen.
Alkohol: 13 pct.