Soló 2016, Aranleón, Utiel-Rquena
Pris: 95 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Der findes få eksempler på stor vin fra den østspanske region Utiel-Requena. Området er mest kendt for billig og uinspireret konsumvin af den slags, der står på nederste hylde i supermarkedet. Det er, som om udviklingen er gået i stå, og man stadig producerer vin i den tro, at jo mere træ, man propper i vinen, jo bedre bliver den. Det er ingenlunde tilfældet.
Denne vin er gæret på henholdsvis beton og eg og efterfølgende lagret på de samme egefade i seks måneder. Indflydelsen fra træet er desværre ikke til at komme udenom. Jeg fornemmer det i næsen, og det tørrer min mund ud efter blot få slurke. I duften dominerer nuancer af cigarkasse og savsmuld. Jeg aner også lidt blomme, boysenbær og hyld samt en snert af urt. Smagen demonstrerer med al tydelighed en manglende balance mellem fad og frugt. Vinen bliver uharmonisk og lettere syntetisk i udtrykket – og således trættende at drikke i det lange løb.
Alkohol: 14 pct.