Domaine Carobelle 2018, Vacqueyras
Pris: 115 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah og Carignan
Frugtig duft med nuancer af fortrinsvis hindbær og kirsebær og lidt urt. Smagsmæssigt ganske letløbende i typisk grenache-domineret stil: Lyse bær og et fint strejf af provenceurter.
Vinen har en flot balance mellem afdæmpet sødme og umiddelbar friskhed, der gør den nem og rar at drikke. Server den gerne let afkølet til knap så tunge retter med lam eller gris. Jeg lander på fire store stjerner.
Alkohol: 15 pct.