Weingut Gebr. Ludwig, Thörnicher Ritsch 2019. Riesling Trocken, Mosel
Pris: 120 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Riesling
Mosel-riesling med et ekstra gear. ”Trocken” står der på etiketten, men typisk for områdets vine fornemmes en anelse restsødme, der gør, at vinen vil egne sig til f.eks. krydrede asiatiske retter.
Dyb, let overmoden duft. Æblemos, kvæde og blomstervand samt en snert af citrus og et godt mineralsk indspark af knuste sten. Udpræget druemost-præg i smagen suppleret af klementin- og blodgrapenoter. Ganske saftig vin med en vis fylde og fedme, fin mineralitet og en forfriskende grapebitterhed i finishen. Jeg runder de 4¾ stjerner op til 5 små.
Alkohol: 12,5 pct.