Leonhard, Niersteiner Ölberg, Riesling Trocken Spätlese 2020, Rheinhessen
90
Pris: 129 kr. (v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Riesling
Jeg kan godt li’ denne riesling. Og hvorfor kan jeg så det? Det enkle svar: Den smager bare godt. Og så har den en flot balance, der befordrer lysten til at tage en mundfuld mere … og én mere.
Trods prædikatet ”spätlese” rummer den ikke megen restsødme. Duften har indslag af modne æbler og stikkelsbærkompot og et mineralsk præg af gletsjer og våd klippe. Jo, smagen har da en let sødtone, men vinen føles alligevel tør i munden. Noter af lemon curd, syrlige drops, pære og umoden klementin gør deres til at skjule den restsødme, der end måtte være, og give megafriskhed i munden.
Prøv den til krydrede asiatiske retter uden for megen sødme. Fish cakes kunne være et godt match.
Alkohol: 12 pct.