Chateau Pierrail, Cuvée Prestige 2022, Bordeaux
89
Pris: 169,95 kr.
www.hjhansen-vin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Sauvignon blanc, Sauvignon gris og Sémillon
Er du glad for sauvignon blanc-vine, bør du overveje et par flasker af denne hvide bordeaux, som oser af grape, både saft og skal, men tillige har et tropisk touch og fine mineralske noter. Selv om semillon-druen også er repræsenteret i vinen, er det sauvignon blanc og gris, der styrer.
Jeg vil faktisk anbefale at hælde vinen på karaffel en times tid. Det vil dæmpe de overdøvende grapetoner, bitterheden og den høje syre, men vinen vil stadig bevare friskhed og sprødhed. God til røde skaldyr med masser af dild.
Alkohol: 13,5 pct.