Curioso 2015, Ponte Lungo, Toscana Rosso
Pris: 69 kr. (v/ 6 fl.)
www.gallovini.dkDruer: Sangiovese og Merlot
Vi testede Curioso i den foregående årgang, og den klarede sig ganske pænt. Det gælder for så vidt også 2015’eren, som dog er en halv stjerne fra at opnå samme bedømmelse.
Vinen er fremstillet på delvis tørrede sangiovese-druer tilsat lidt merlot. Det giver vinen et sødere udtryk, som vi også kender det fra ripasso-vinene, og allerede i duften fornemmes modne, sødmefulde kirsebær spicet op med lidt stødt nellike og chokolade samt nuancer af medicinskab.
Det går alt sammen igen i smagen, som generelt har temmelig megen sødme, uden at den dog bliver klistret. Drik vinen ved 16 grader til kraftigere retter med f.eks. vildt. Fungerer også fint til en flæskesteg godt krydret med nelliker og laurbær.
Alkohol: 14 pct.