Pflüger, Fronhof, Pinot Noir 2014, Pfalz
Pris: 179 kr. (2 fl. for 280 kr.)
www.gobivin.dkDrue: Pinot noir
Alexander Pflüger fra Pfalz hører til blandt Tysklands absolutte topproducenter. Hans biodynamiske vine holder en utrolig høj standard, og det gælder også denne bløde og yderst lækre pinot noir.
Vinen er atypisk i smagen, da den nærmest er varm og blommet med et friskt strejf af chili og ribs. Jo længere den står i glasset, jo mere udvikler den sig.
Det er ikke et røverkøb, men stadig billigere end mange af de bedre fra Bourgogne og helt på højde med disse. Rigtig lækker til retter med vildfugl.
Alkohol: 13,5 pct.