Villa Antinori, Riserva 2011, Marchesi Antinori, Chianti Classico
Drue: Sangiovese
Pris: 209 kr. (189 kr. v/ 6 fl.)
Mørke kirsebær, kryddderurter og en smule stald presser på i næsen i denne flotte sangiovese-dominerede italiener, som fylder godt i munden med noter af mørke, modne bær i en lettere poleret stil afsluttende med en perfekt afstemt syre.
Enkeltflaske-prisen er lige lovlig høj, men der er også tale om luksusudgaven af Villa-vinene fra Antinori, som har fået hele 18 måneder på fad. Særdeles velegnet til kraftigere kødretter med timian og rosmarin. Pas på med tomatsauce.
5½ flotte stjerner.