Insoglio del Cinghiale 2018, Campo di Sasso, Bibbona, Toscana
Pris: 219,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Syrah, Merlot, Cabernet franc, Cabernet sauvignon og Petit verdot
Efter års uvenskab gik brødrene Piero og Lodovico Antinori sammen om at skabe Tenuta di Biserno. Lodovico stod i sin tid bag mirakelvinen Ornellaia, og han er da også primus motor for Biserno-projektet. Alene det, at husets hundedyre prestigevin bærer hans navn, siger alt.
Insoglio er imidlertid introvinen fra marker lidt uden for Bolgheri. Den dufter svagt parfumeret med toner af mørke kirsebær, sorte hindbær og blåbær. Ret dyb og bordeaux’sk tilsat et strejf af italienske urter. Tør i munden – fra start til slut. Mørk i udtrykket, men også svævende let. Stadig ung og iltkrævende.
Alkohol: 14 pct.