Roda, Reserva 2016, Rioja
Pris: 249,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.philipsonwine.comLink til vinen hos forhandler.
Drue: Tempranillo
Denne rioja spiller på de ædlere toner. I duften indsmigrende brombær og nuancer af tør cigar, pejsebrænde, rose og frisk grøn urt. Smagen rummer alskens mørke bær. Her er flot modenhed og strejf af vanilje og chokolade. Samtidig solid rygrad og en vis tanninstramhed. Savner måske en smule længde, men alt i alt godt skruet sammen.
Vinen egner sig til alle de retter, du ellers ville servere en god bordeaux til. Prøv f.eks. med dyreryg.
Alkohol: 14,5 pct.