Château de Montmirail, Cuvée de Beauchamp 2018, Gigondas
Pris: 150 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah og Mourvèdre
Solmoden og ganske mættende sag fra det sydlige Rhône. Oplagt kandidat til indkogte retter, og køl den gerne ned til 15-16 grader – det vil klæde den.
Duften har en ansats af noget rustikt. Nuancer af ultramodne brombær og kirsebær samt en fin urtekrydring – særligt salvie og timian – gør det hele ualmindeligt imødekommende. Smagen strutter af sødmefuld kirsebærfrugt, der spices op af en anelse anis. Et gedigent og koncentreret glas rødvin, men trods høje procenter er alkoholen ikke over grænsen.
Alkohol: 15,5 pct.