Ultimate Provence 2020, Côtes de Provence
Pris: 159,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Cinsault, Syrah og Rolle
Flasken minder om en gammeldags flakon til eau de toilette eller barbersprit. Indholdet er da også en kende parfumeret. Jeg dufter sødmefuld melon, banan og grøn vingummi. I munden en lækker cremethed, men også en lidt bolsjeagtig sødme, som næsten bliver for markant. Noter af fersken, banan og pære dominerer, og da vinen ikke ligefrem spiller med syremusklerne, kan den have en tendens til at blive fad.
Jeg anerkender, at vinmageren har gjort sig umage med at kreere en rosé, som skal udstråle overskud og luksus. I min mund bliver det hele dog lidt for poleret og prætentiøst. Drik vinen til en frisk salat med frugtstykker i. 4 små stjerner.
Alkohol: 12,5 pct.