Domaine Alary, L’Estévenas 2018, Cairanne
Pris: 159 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Jo, vinen er tilnærmelig nu, men et år på hylden vil formentlig gøre den godt. Udtrykket er en smule råt, og det kræver kraftig kost på tallerkenen, hvis du skal servere denne syrah/grenache-sag (halvt af hvert) fra Cairanne-området.
Dyb og mørk i duften med et blomstret og ungdommeligt præg. Frugten forekommer ren og frisk og rummer en palet af solbær, blåbær og brombær samt en tone af rød lakrids. Netop lakridsen bliver endnu mere markant i munden, hvor særligt syrah-noterne dominerer med indslag af mørke bær, kraftig chokolade og bitter frugtskal. God, gedigen rhônevin.
Alkohol: 14,5 pct.