
Les Cailloux 2022, Châteauneuf du Pape
94
Pris: 299 kr.
Meny og CoopDruer: Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault
Les Cailloux er på én gang rustik og aristokratisk, og derved adskiller den sig fra de fleste neuf’er. Duften brager derudaf med aromaer af flæsk, oliven og peber, inden sødmefulde toner af hindbær, kirsebær og soltørrede provenceurter støder til. En sublim næse.
Smagsmæssigt er vi til den alkoholiske side. Og der er power på frugten – primært boysenbær, hindbær og mørke kirsebær – og noter af lakrids og flødechokolade adderer et cremet lag. Vinen har medium tannin og syre. Et gedigent modspil til andesteg.
Alkohol: 14,5 pct.