Chateau de Villemajou 2011, Gérard Bertrand, Corbières Boutenac
Druer: Mourvèdre, Syrah, Grenache og Carignan
Pris: 295 kr.
Her er vi oppe i superligaen, når vi snakker sydfransk rødvin. Tonsvis af indbydende solbær, kakao, chokolade, stald og en anelse vanilje fra fadet.
Fantastisk koncentration og meget mundfyldende med lang eftersmag, hvor hele paletten bliver ved med at folde sig ud.
Lige under 300 kr. er ikke billigt for en vin fra dette område i Frankrig, men Villemajou er absolut toppen af poppen. Flot vin til grillens bedste bøf – og den kan også tåle marinaden.
Druer: Mourvèdre, syrah, grenache og carignan
Alkohol: 15 pct.