Domaine de la Janasse, Terre d’Argile 2021, Côtes du Rhône Villages
90
Pris: 139,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah, Mourvèdre og Carignan
Jul i juli, får jeg lyst til at skrive, for jeg får udprægede brunkagenoter i næsen, når jeg snuser til denne basse af en rødvin.
Der er gang i krydderihylden – nellike, allehånde, kanel og peber – i fint samspil med sorte kirsebær, brombær og eau de vie. Frugten er saftig og bærfrisk, men strammer til og tørrer munden ud. En ungdommelig rhônevin. Nyd den sval.
Alkohol: 14 pct.