Château Sociando-Mallet 2017, Haut-Médoc
Pris: 275 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Cabernet sauvignon, Merlot og Cabernet franc
I sin tid smagte jeg bordeaux 2017 en primeur – altså fadprøver hældt på flaske, men ikke færdiglagrede. Jeg var ikke imponeret, og det viste sig da også, at årgangen slet ikke kunne leve op til forgængeren. Faktisk langtfra.
Det var derfor med en smule bange anelser, jeg testede denne haut-médoc fra et af områdets anerkendte huse. Duften ganske karakteristisk venstrebred med toner af brombær, boysenbær og blomme samt et touch af solbær, kamfer og kødsaft. Ret mager i smagen med behersket frugt og let bitre noter af chokolade og lidt mørke bær. Vinen foldede sig mere ud på tredjedagen, men det blev aldrig den helt store forløsning. Bliver den bedre om nogle år? Tjaeh, bum-bum, måske … Uforglemmelig bliver den dog aldrig.
Alkohol: 13 pct.