
Chateau La Verrerie 2024, Luberon
90
Pris: 120 kr.
simplewines.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Cinsault, Mourvèdre, Carignan og Syrah
Luberon ligger på grænsen mellem Sydrhône og Provence. Et lidt overset område, hvor der produceres ganske fornuftige vine. Denne økologiske rosé er et eksempel på gedigen winemaking.
Her er det lykkedes at bevare et mineralsk terroirpræg og kombinere det med frugtige noter af melon og knap modne bær. Duften har tillige et lettere animalsk strejf. En vis sødme, varme og modenhed kommer til udtryk i smagen. Noter af fersken og cantaloup munder ud i en let syrlig og sprød finish. Drik vinen nu.
Alkohol: 13,5 pct.