Abrau-Durso, Cuvée Alexandre II, Brut, Krasnodar
Pris: 300 kr.
globalfoods.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Pinot blanc, Pinot noir, Chardonnay og Riesling
Små, livlige bobler giver god mundfornemmelse, og denne udgave af en russisk ”champagne” lever fint op til sine franske forbilleder. Duften har en vis tyngde med aromaer af overmodne æbler, kvæde og lim. Smagsmæssigt fornemmes en let citrussyre, nuancer af både æble og æbleskræl samt en svag oxidation. I finishen en smule bitterhed.
Drueblendet kan måske synes spøjst, men der er god dybde i denne mousserende sag, som fungerer fint som både madvin og aperitif.
Alkohol: 12,5 pct.