Château la Tour de l’Evêque 2016, Côtes de Provence
Pris: 79,95 kr. (v/ 12 fl.)
www.philipsonwine.comDruer: Grenache, Cinsault og Syrah
Sammenlignet med forrige årgang savner denne 2016 lidt af den elegance, vi fornemmede i 15’eren. Det er nærmest, som om man har valgt at give den endnu mere gas med frugten, der derfor kan virke lettere overmoden.
Duften er fyldig og sødmefuld i retning af jordbærsaft, og smagen går over i frugtkompot og lidt krydderurt. Syren er underspillet. Det går ud over friskheden og gør vinen tung.
Stadig et flot glas, men undertiden må man gerne lette foden lidt på speederen.
Alkohol: 13,5 pct.